Ingredienser:
- 230 g. marcipan
- 140 g. sukker
- 100 g. blødt smør
- 85 g. mandelmel
- 35 g. majsmel
- 2 æg
- 3 blade husblas
- 3 dl. fløde
- 90 g. hvid chokolade
- 250 g. ribs
- 150 g. ribs på stængler
- 1-2 spsk. past. æggehvide
- 50 g. sukker
Fremgangsmåde:
- Ælt marcipan og sukker sammen.
- Ælt smørret i og tilsæt mandel- og majsmelet sammen.
- Rør æggene i massen.
- Fordel dejen i to brødforme.
- Bag bundene 15 min. på 170 grader.
- Afkøl bundene – gerne til næste dag.
- Læg husblassen i blød i koldt vand i 30 min.
- Varm fløden til 80 grader.
- Hak den hvide chokolade fint og hæld det i en større skål.
- Hæld halvdelen af fløden over chokoladen og rør til chokoladen er smeltet.
- Tilsæt resten af fløden og rør igen.
- Vrid husblassen og rør den i den varme chokolade, og omrør.
- Stil cremen på køl mindst 3 timer.
- Blend ribsene og si saften fra.
- Når kagen anrettes, røres ribssaften sammen med chokoladecremen (den kan med fordel piskes inden) og sprøjtes i fine toppe på kagebunden, som skæres ud i snitter.
- Læg ribsene på stængler i en dyb tallerken med æggehviden.
- Læg sukkeret i en anden tallerken og vend forsigtigt ribsene i sukkeret.
- Læg dem på et stykke køkkenrulle og lad dem tørre let, inden de bruges til at pynte snitterne.