Ingredienser:
6 pers.
- 75 g. jordbær
- 1/4 vaniljestang
- 1/4 dl. past. æggeblommer
- 50 g. sukker
- 1 1/4 dl fløde
- 1 vaniljestang
- 65 g. sukker
- 100 g. hvedemel
- 3 æg
- 65 g. smeltet smør
- 2 1/2 dl. sødmælk
- 150 g. jordbær
- 2 spsk. sukker
Fremgangsmåde:
- Pisk æggeblommer med 50 g. sukker og kornene fra 1/4 vaniljestang til en tyk æggesnaps.
- Pisk fløden til en let skum.
- Blend jordbærrene kort og vend dem i æggeblandingen.
- Vend fløden i.
- Fordel massen i 6 forme og frys dem natten over.
- Skrab kornene ud af vaniljestangen og del vaniljestangen i 6 ‘snore’. Skold vaniljesnorene med kogende vand og tør dem på et stykke køkkenrulle.
- Pisk vaniljekorn, 65 g. sukker, hvedemel og æg i en skål.
- Smelt smørret på den pande som senere skal bruges til at bage pandekagerne på og pisk smørret i dejen. Vask ikke panden.
- Pisk mælken i.
- Steg tynde pandekager kort ved høj varme.
- Skyl 150 g. jordbær og blend dem med 2 spsk. sukker.
- Anret hver enkel pandekage med en jordbæris i midten, bind pandekagen op omkring isen og fastgår med en vaniljesnor.
- Hæl en smule jordbærsovs på serveringstallerkenerne og placer pandekagerne oveni.